Ebay oldsager

Ebay oldsager

 

Visse af Jordnærs smykker består af en (eller flere) dele af oldsager, som fuldt lovligt er blevet købt på Ebay.
Oldsagerne er fundet med metaldetektor i lande, der ikke har en ordning, svarende til Danmarks ”Danefæ” ordning.
Jordfund i disse lande tilfalder finderen, som herved bliver den retmæssige ejer af tingene, og derfor frit og ganske lovligt har retten til at sælge det han/hun nu går og finder. Således kan disse artefakter altså frit erhverves i f.eks. Danmark.
Man kan så mene om det som man vil, men lovligt er det.

Artefakterne stammer som oftest fra de Baltiske lande, som f.eks. Estland,Letland,Ungarn og Ukraine.
Men også Cypern og England er på listen.

Alle disse genstande ville, såfremt de altså var fundet på Dansk jord, STRAKS være blevet erklæret for Danefæ, og de ville endda være blevet betegnet som særdeles sjældne fund her i Danmark.

Med ovenstående sagt, vil jeg så komme med den helt personlige tilføjelse, at det har været mig en udsøgt fornøjelse at kunne få lov til at renovere, håndtere og genskabe de helt unikke og ældgamle artefakter om til et helt nyt og tidsløst design i Jordnærs univers.
Jeg føler mig meget privilegeret over, at været givet muligheden for at arbejde med så gamle og så sjældne materialer og design.
Dette ville selvsagt aldrig have kunnet ladet sig gøre med artefakter fundet i den danske muld.

Bemærk desuden at jeg kun omformer oldsager, som allerede er defekte, eller er i så dårlig stand, at deres ”liv” må siges at være endt. Jeg kunne aldrig finde på at omforandre en fuldt intakt oldsag. Dette ville nærmest være at betragte som helligbrøde.
Men på denne her måde synes jeg selv etiketten holder.

Ældgamle ting, gemt og glemt i århundreder, eller endog i årtusinder, er nu blevet ”Reboostet” og har fået muligheden for at køre endnu nogle omgange i livets hjul.

Som bevis på, at det ikke er danske oldsager, som er blevet ”maltrakteret” på mit smykkeskaberbord, vil der i billedmaterialet til hvert smykke, forefindes en kopi af købsbeviset fra Ebay.
Dette købsbevis vil kunne udprintes og medsendes ved køb.

Således skulle både jeg, og smykkebæreren, være renset for enhver eventuel mistanke om forbryderisk aktivitet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Se de unikke smykker før dine venner

Facebook