Om kunstneren

 

Mig & Jordnær

Jordnærs faste stab

Jordnærs faste medarbejdere…Jeg selv og min graveassistent, Lajka.

 

I det følgende kan du læse om MIG. Altså ham der er ansvarlig for de smykker denne side handler om…

Og hvem er så denne “mig”… Født i 1969, med efternavnet Nielsen og frontnavnet Keenan. Jeg er femte og sidste hjul i børneflokken, der indtil min entre, kun bestod af piger… Boede i Randers indtil mit 32. år hvor en helt speciel kvinde trak mig til Aalborg… og med hvem jeg da for resten er gift med på 11. år…

Du kan vælge en kort omtale af mig og mit. Det er det afsnit der ligger lige under dette… Det har du såmænd hurtigt læst… Eller du kan vælge den enormt lange levnedsbeskrivelse, som omhandler mig og mit, i en detaljerigdom der er at sidestille med Salomonsens konversationsleksikon! Og der vil også være gamle gulnede fotografier… af mig og alt muligt! Spændende er det! Lad os komme i gang…

 

(Den korte version)

 

ALT der ligger ”underneden” har altid fascineret og interesseret mig: det under jorden, under havet, under huden – alle de historier, der dukker op, når de yderste lag skrælles af og alle de nye historier, der kan skabes ud af det.

Jordens skatte har optaget mig helt fra barnsben. Først gravede jeg “skatte” op i mine forældres have, så i naboernes og snart også i naturen rundt omkring, hvor jeg boede. Selvom fundene var knappe, gravede jeg ufortrødent videre. Selv det mindste fund var en kæmpe skat for mig.

Design har altid været en af mine store interesser. Jeg er uddannet møbelsnedker, men jeg holder allermest af at ”omforandre” allerede eksisterende materiale og give det nyt liv. Der findes vist ikke et loppemarked, en genbrugsplads eller butik, som jeg ikke har besøgt. Mange møbler, lamper og beklædningsgenstande har fået nye kræfter i mine hænder – omdannet og sammensat med naturens oprindelige kunstværker til et nyt og spændende udtryk.

Film er en lidenskab for mig. Især spaghettiwesterns har min interesse. Igen, fordi de i høj grad har naturen som omdrejningspunkt; støvet, farverne og selve oprindeligheden og oprigtigheden, som findes i de film. På et tidspunkt blev jeg så grebet af western-genren, at jeg forsøgte at skabe filmene selv og jeg har indtil videre produceret hele seks film, inkl. ideudvikling, manuskript, produktion af rekvisitter og instruktion af skuespillere, etc.

Den kreative proces har altid givet mig en form for forløsning. Jeg har det sådan, at når alle mine tanker, idèer og detaljerigdom når et vist højdepunkt, så MÅ og SKAL det realiseres.

Med rod i naturen, mine interesser for design og film og min kreativitet er ideen til JORDNÆR og min smykkekollektion kommet til verden. Jeg er i arbejdet med mine kollektioner, drevet af udfordringen i at forvandle fortidens tab til nutidens smykke – SMYKKER SKABT AF TIDEN.

Velkommen til JORDNÆR-universet.

 

(Den lange version)

 

Jeg har en følelse af at være kommet på “rette hylde” med mit smykkedesign… En følelse af at, alt det jeg har lavet tidligere i livet, har været en vej hertil, hvor jeg er nu med mine smykker. En slags rød tråd. Derfor syntes jeg, at nedenstående, kan have sin berettigelse…

 

1970 i rødt

    Endnu ikke gangbar. 1970.

1969 er året hvor jeg ankommer til denne verden. Jeg husker en barndom, hvor jeg altid var igang med at skyde eller kaste med Luftgevær, flitsbue, spyd, knive, armbrøst, pusterør eller bare sten. Og hvis ikke jeg var i gang i luftrummet, så gik tiden med at grave i jorden og undersøge den for alt dens kriblekrable liv, altid i øjenhøjde og i et forsøg på at være i êt med naturen på dens præmisser.

Jeg elskede film… Westerns – og piratfilm om nedgravede skatte….

Arkæologi i øjenhøjde, med fingrene i jorden.

Arkæologen i arbejde med sin assistent, fætter Flemming. Anno 1977.

 

 

 

 

 

Husker jeg ret tidligt ville være arkæolog… Startede “karrieren” med at grave kolosale huller i vores urtehave. Al gravning foregik med en teske, og en bagepensel!- for det havde jeg jo set de rigtige fagfolk gøre på tv… Vores have lå et sted hvor der tidligere havde været en dyrskueplads.Så der var mange spændende ting at finde for den ivrige entusiast… der var kaffekophanke, hønseringe, tallerkenskår, knogler og en sjælden gang en mønt…. altså en SKAT! Har stadig den første mønt… 1 øre 1875! Den var VILDT gammel!

 

 

Tog også på “udgravningsture”… bare 5-7 minutter væk på cykel, til en nærliggende gravhøj… vildt spændende! ( skønt det vist bare var en efterladt grusbunke fra en byggeplads…)

Som 14 årig fik jeg en metaldetektor. Hvilken lykke! Sikke skatte der nu skulle bjærges! Men… maskinen var allerede fra starten et udtjent hakkebræt. Tung, som en af de uddøde kæmpeøgler……18 batterier og med mange knapper, hvis anvendelse man jo sikkert kunne have læst sig til i den medfølgende  manual … PÅ FRANSK !! Hvilket evnerne jo så ikke rakte til… Resultatet blev derfor en metaldetektor der bare var : Tung, træls og af og til udstødte utolkelige lyde…. Men lidt fandt vi da…

 

***

 

Glad familie

    Mor, far, svigersøn og mig… Alle er glade…Måske de tænker på         skoletiden?.

I 1976 kom skoletiden og pressede sig på, den var naturligvis et helvede…. Ni år er længe for èn, der kun ønskede at være fri!

 

Men pludselig i 1985 var de ni år gået, ja tiden går som bekendt hurtigt, når man morer sig…! Nu skulle livet til fulde nydes. ALDRIG mere slide indendøre på usle skolebænke. Glæden ved naturen, filmene og fortiden var stadig intakt. Utroligt nok!

 

Men ak og ve…. Mine forældre var ikke til sinds at lade mig i fred…. Togfabrikken Scandia kaldte! Et år som arbejdsdreng ( med frikort. Fedt!) Derefter læreplads som møbelsnedker samme sted ( ikke fedt! ) 3 år og 8 måneder slæbte sig afsted. Men det fik da en ende, og jeg havde nu endeligt udtjent min “straf”…fra nu af ALDRIG mere arbejde ( jeg skulle dog blive klogere )

 

 

***

 

In natura

Undertegnede in natura. Driverliv. 1990.

Et par år gik nu, med masser af sport, natur, film (dagpengereglerne var meget lempelige dengang…) og driverliv… Jeg lavede da min første film. Skrev, optog, klippede og spillede selv alle 4 roller osv. osv.  Den færdige film blev indsendt til en konkurrence i kategorien: “Ferieminder” – Og bum … Sørme om ikke min film (og en andens desværre) blev udtaget som værende de bedste!! Men dommerne kunne ikke blive enige om hvilken film, der så rent faktisk var den bedste…. Så de trak lod! (1.præmien var en tur til Hollywood i 2 uger …all inclusive!)  Jeg blev nummer 2 … Så det blev der sgu ingen rejse ud af!

En drøm der fik mig igennem læretidens trakasserier var, at så straks lærebrevet var i hænde, ville jeg tage uddannelsen som Stuntman!!! Fedt-fedt! De to Spang Olsen brødre havde nogle år tidligere startet en stuntskole i København, og meget tydede på at der også ville komme en i Aarhus. Men ak, en skole i det jyske blev aldrig en realitet, og jeg var ikke klar til at drage til hovedstaden, (hjemmefødning som man jo var!) Drøm nr.1 brast! – Meeen man kunne jo også blive filminstruktør.

 

 

De 10 bud

   Min første filmplakat,håndtegnet. Anno 1990.

 

I 1990 drog jeg så på Odder Højskole i 5 måneder… Opholdet var kun med det ene formål: At lave en film! Altså være filminstruktør. Jeg havde 15000 ideer om alt muligt…

 

 

Desværre var højskolelivet ikke lige noget for mig…. Helsekost, fællessang morgen, middag og aften. Og så lige krydret med en salme og socialt samvær indimellem…..Æv!…..Men jeg mødte dog nogle få, som også ville ride på filmbølgen, og som oven i købet ville lade MIG bestemme….altså som i at være instruktør… Skuespillere var der nok af på skolen… De gjorde de vildeste ting for et par guldøl…Så det fik de lov til…Min film “De Ti Bud” blev skabt på de 5 måneder…. Og DET var jo ganske godt!

 

***

 

Drøm nr. 1 vågnede, for en kort stund, i midten af 90erne. En semiprofessionel film om den middelalderlige frihedskæmper Niels Ebbesen, skulle indspilles i og omkring min hjemby Randers. Mange af filmens opgaver skulle udføres af frivillige fra byen… Og minsandten om ikke der også skulle bruges stuntfolk (YES!)

Min daværende kæreste og jeg meldte os straks under stuntfanerne… Udover en piskesmældslæsion, blev det også til en 4-5 dages intensiv stunttræning, (med en RIGTIG stuntman) med sværdkamp, fald og hestetræning. I filmen var det oprindelig meningen der skulle være scener, hvor folk blev skudt ned fra hesteryg med armbrøst pile (det blev da gudskelov ikke en realitet, idet selv ikke den ægte stuntman ville lave de scener…) Men vi fik lange dage med hestene… det foregik hos en ex-cowboy, bosiddende på et meget westernagtigt landsted på Djursland. Sikkerhed, ynk og “jeg kan ikke” var ikke at finde der på farmen…. og under den afsluttende prøves “dødsgallop” lovede jeg mig selv, at hvis jeg skulle overleve dette ridt ( og det anså jeg faktisk ikke for særlig sandsynligt ), ville jeg ALDRIG sætte mig op på en hest igen!! Det løfte har jeg, indtil videre, holdt!

 

Western?!

Undertegnede i 1992 i “Western?”.

Western?!

A gang of outlaws. Tyvstræde, Randers.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I 1992 laver jeg filmen ” Western ? “. Og med den film jumpstartes mit virke som designer af alverdens mærkelige ting… Jeg fandt ud af hvor mange forskellige rekvisitter der faktisk er brug for, når man laver film… især når den foregår i mærkelige miljøer, og tilmed springer i tid og rum… Når dertil lægges, at jeg naturligvis ALDRIG havde penge….ja så må man jo selv i gang.

 

 

***

 

I 1996 laver jeg filmen ” Sweetwater “. Et lille hævnepos om et sært abelignende utyske ( spillet af mig selv), som på grusomste vis slår en mor og hendes to børn ihjel… Moderen vender (naturligvis) tilbage fra dødsriget… medbringende 6 krigere.. Denne gang skulle der virkelig laves kostumer… F.eks. var det en skrækkelig opgave at lave hovedprydelsen til ” The Beast “, ud af halen fra en nordbakke! Den hævnende moder og hendes krigere, blev udstyret med kluns og våben lavet af de særeste ting: Nazihjelm med påsat manke (ja, jeg ved godt det hedder en man!) fra førnævnte nordbakke, skjold af skiveskåret træstamme med påsat rensdyrgevir, munkekutte, hjelm med hjortekæber og tætningslister… Jo det blev yderst omfangsrigt…

The Beast from Sweetwater

Den kommende smykkeskaber i et tidligt stadie.

"Sweetwater"

“Sweetwater”.

"Sweetwater"

Krigere fra dødsriget. Kalø Vig 1996.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

***

 

Kronhjortehoved lampe

Kronhjortehoved lampe.

Fra loft til bord.

Loftslampen endte som bordlampe…

Interiour

Interiour fra herreværelset.

Herefter begynder jeg så småt på at restaurere gamle ting, redde dem fra skraldedøden… Billedrammer var det første jeg restaurerede, alle mine filmbilleder skulle jo op og pryde væggen. Senere blev det til redesign af 50er og 60er lamper. Købte et umådeligt antal fede og lækre lamper, der alle havde kendt bedre dage… skilte dem ad, og tog de bedste brugbare ikoniske ting fra og…redesignede! Det var dengang, det stadig var muligt at finde fede ting i en genbrugs forretning…

Møbler blev også restaureret, primært skabe, der ellers ikke ville kunne klare èn sæson mere. Istandsat, blev de, efter gamle håndværks principper, så diverse håndværkermuseer er blevet flittigt besøgt for, at udfritte (ikke altid nemt) de gamle gutter om, hvordan man nu skulle gøre.

 

 

***

 

Så kom tiden, hvor mine egne stole blev til… De er mig stadig så kære… Stolene blev så vidt muligt lavet af naturens egne materialer. Helst ting med megen alder og patina på deres aldrende kroppe… Udtjente pelse, horn, knogler og lianer… En af grundtankerne bag stolene var, at uanset fra hvilken vinkel stolen blev betragtet, skulle det ikke være muligt at tidsfæste stolen. Mange timer er brugt på de 5 stole jeg dengang fik lavet… MANGE!

Tronstol

Knud den helliges tronstol.

Corpus Christi!

                “Corpus Christi”.

En gennemgående grundtanke bag alt mit virke har altid været den, at redesigne således, at det der ellers ville være endt på lossepladsen, stadig bevarer dets liv. Jeg kan godt lide tanken om, at jeg med de ting jeg skaber, prøver at bevare fortiden for fremtiden. Godt håndværk, af enhver art, har altid draget mig og det smerter mig at se det forgå. For der vil aldrig igen blive lavet ting af sådan en kvalitet, som i de forgangne tider. Ej heller noget så ikonisk og tidstypisk, som ting fra tiårene 1940-50-60 og 70. Herefter begynder forringelserne, og det tidstypiske design at forsvinde… (Øv) 1990-2000-10erne… Hvor er den unikke stil ? og hvor er det kendetegnende design? Kendetegnet for de sidste 25 års design er vist egentligt, at man har forsøgt at kopiere de forrige tiårs stil.. (very clever ?)

 

 

 

Hvalstranding

Denne “kontorstol” skylder sin tilbliven, at en hval strandede på       en vesterhavs strand i 1970.

Stridsvogn

Romersk stridsvogn parret med Tante Møghes rullestol…

Elephants rest!

“Elephants Rest” hedder denne kreation. Det er elefant skulderblade der danner ryglænet.

 

 

 

***

 

I år 2000 laves filmen ” Danske Konger 10 “.Igen med et utal af kostumer og rekvisitter…

Piet Van Deurs

En Piet Van Deurs klon og den danske Konge…Knud den hellige.

Danske Konger 10

Diskussion: Instruktøren med en meget velargumenterende kameramand. Fra “Danske Konger 10”.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

***

 

I 2006 ” The Hour of Plenty “ en film om tilblivelsen af en dansk western… Mit hidtil største projekt, en slags svendestykke med 40 personer foran kameraet og 10 bag! (pyh!)

The hour of plenty

“My boys” Fra “The hour of plenty”.

 

***

 

Frejlev grusgrav

Jeg syntes der er lidt “international movieset” over dette billede.    Fra “The hour of plenty” i frejlev grusgrav.

Kadetterne

Kadetterne kommer!!.

Bornholmeren

Mig selv med næsen i jorden… Filmer skudhul i panden på “Bornholmeren”.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I 2010 ” Manden der spyttede Gud i ansigtet ” er en slags sequel til “The Hour of Plenty”, om hvor galt det forbandede fremskridt kan gå hen og blive… Denne film er det foreløbigt sidste skud på filmstammen… og det fordi en ny hobby nu kom, og sneg sig ind på mig.

 

***

 

2011 var året, hvor jeg købte en metaldetektor!!! En skæbnens dag! Et apparat elsket af mig, men knap så elsket af min kære (følgende mig i tykt og tyndt) hustru! Denne maskine skulle komme til at fylde meget… AL ledig tid blev brugt i selskab med dette tekniske vidunder (for èn gangs skyld har teknologi og fremskridt ført noget brugbart med sig.) De første 2 år gik apparatet og jeg ture på herrens marker i 5-9 timer om dagen… (ja, hun er mig en tålmodig kone..) Efterfølgende er markvandringernes længde aftaget proportionalt med nedslidningen af mit kadaver…

Detektor efterår.

Kan den finde kødben?.

 

2014 var året hvor smykkefremstillingen begyndte… Her sad jeg … omgivet af enorme mængder af fund, fra den nordjyske muld… Mange helt unikke, og særdeles smukke.

Om vinteren, når frosten havde lukket jorden, kunne jeg jo ikke finde “nye” ting, men lysten til at betragte, gruble, nyde og håndtere disse unikke artefakter, var stedse i mig…

Så lød en sær nasal stemme….” Der må da være noget, du kan bruge disse sager til ” ( altså udover at glo på dem) hvem der sagde ordene, ved jeg stadig ikke … Men, det sidste stemmen sagde var, ” så lav dog smykker ud af skidtet ” Som sagt så gjort, og DET var såre godt!

***

Kreativiteten har altid boet i mig, men med smykkerne kom følelsen af at være helt i min egen verden… føle zen og flow, og hvad det nu ellers hedder! (bum!) Aldrig før havde jeg kunnet øse af kreativitetens kar i så rigelige mængder…(det var så lækkert)

Hvert smykke er “født” af en dybfølt lyst og trang til at skabe en ting der er helt unik, hvilende i sig selv, med respekt for fortidens skabere, uanset om disse så er mennesker, dyr eller naturen selv.

ALTID er tiden med som skabende element i smykkerne. Tiden skaber, ved sin blotte eksistens unikke former og farver. Transformerer almindeligheder om til sjældenheder. Tid er noget af det vanskeligste at købe… Men i JORDNÆR universet er det altså muligt!

 

Se de unikke smykker før dine venner

Facebook