Our man Flint

1.150,00DKK

Den unikke historie

Our man Flint

Den danske muld er generøst overstrøet med dem. De er så talrige at vi sjældent giver dem nogen opmærksomhed. Det er ærgerligt for de er utroligt smukke og findes i et utal af farvevarianter. Nemlig flintestenen.

Denne fingerring er smykket af en flintesten i en helt fabelagtig farvenuance. Opsamlet på en mark i Sejlflod hvor den efter et nyligt regnskyl skinnede ganske mageløst i solen. Noget senere blev den lakeret en del gange, indtil den fik samme glans som stenen havde hin regnvåde dag.

Stenen har en alder på 60-70 millioner år. Den findes i et hav af farver. Røde, gule, blå, hvide og rigtig mange midt imellem. Farverne er fremkommet ved at flinten har ligget i forskellige miljøer igennem millioner af år. Den brun/røde farve som beklæder Our man Flint er fremkommet ved stenens ophold i jernholdigt vand i årtusinder. Sandsynligvis i mosevand.
Flintefarver er overfladiske, nedenunder at det smukke er al flint hvid/grå. Flint findes i mange lande, Men ingen steder af så god kvalitet som den danske. Den danske flint blev allerede i stenalderen eksporteret til andre lande i form af halvfabrikata. Dvs groft tilhuggede flintblokke der relativt nemt kunne omdannes til økser i det købende land. Vel Danmarks første eksport vare. Lidt senere kom ravet til som eksport succes. Det blev byttet for bronze i mellem og syd europa. Men DET er helt anden historie.

Stenen er monteret i en kobberindfatning, der er adskillige århundrede gammel. Kobberindfatningen er fundet i selvsamme krøllede facon som den nutidigt ses. Den er blevet slebet og poleret på nogle punkter og andre steder er den smukke dybgrønne patina bevaret. En patina der jo vidner om metallets høje alder.
Hvad kobberstykket oprindeligt har været brugt til vides ikke. Men sandsynligt er det nok at det har fungeret som en slags ben (sammen med 2-3 andre identiske stykker) på en skål eller et fad. Umiddelbart vil jeg tro stykket er fra 1700tallet begrundet ud fra de flot svungne former og patinaens farve og tykkelse.

Selve fingeringen er formet ud af et andet århundrede gammelt stykke kobber. Jeg har nutidigt omformet stykket til en ring. Da det blev fundet var det det helt plant. Det består af mange lag omhyggeligt omfoldet kobberfolie. 5-6 omfoldninger. Helt oppe ved pålodningen kan man ane nogle af lagene.
Jeg har gennem årene fundet ca 15 af disse kobberstykker, næsten identiske. Alle gjort af sirligt ombukkede kobberstykker., Helt plane, uden ornamentikker og 6-8 cm lange. Deres anvendelse er mig ikke kendt. Deres alder er helt sikkert stor. Begrundet ud fra patinaen der er helt usædvanlig tyk og helt sort. Og så kobberlagenes uens tykkelse vidner om at metallet er udbanket til rette tykkelse med hammer og er altså ikke kørt igennem en valse.
Metalvalserne blev først opfundet i 1600tallet. En fortaler for høj alder er ligeledes den omhyggelighed der er brugt på ombukningerne. Jeg vil tro at stykket sagtens kan være 1000 år gammel.
Altså fra vikingetiden.

Så med denne ring, Our man Flint vil man altså på fornemste vis kunne bære flere århundreder på bare en finger.
Og husk: Tænk globalt, handl lokalt! – Et af miljøbevægelsens slogans fra midt 90erne.

Ringstørrelsen er : 57 – 18,3 mm.

 

Udskriv den unikke historie om Our man Flint

 

Se de unikke smykker før dine venner

Facebook