Stensikker

800,00DKK

Den unikke historie

Stensikker

Et stenfængsel kunne denne ring være… Ihvertfald er en dansk flintesten sat i åbent stensikker isolation.

Smykkestenen er som ovennævnt af flint og har et helt ekstraordinært flot farvespil. Stenen har en alder på 60-70 millioner år. Flint findes i et hav af farver. Røde, gule, blå, hvide og rigtig mange midt imellem.
Farverne er fremkommet ved at flinten har ligget i forskellige miljøer igennem millioner af år.
Den brun/røde farve som beklæder Stensikker er fremkommet ved stenens ophold i jernholdigt vand i årtusinder. Sandsynligvis i mosevand.
Flintefarver er overfladiske, nedenunder er al flint hvid/grå.

Stenens trekant/ovale bur er lavet af messing og jeg mener dens oprindeligt har gjort tjeneste som servietring i 1960-80? Stenen passer i buret som hånd i handske.

Dette stensikre delelement er påloddet et spænde fra det tidlige 1700tal. Spændet er af messing og mangler kun midtersprossen med tornen for at være helt intakt. Spændet sad sikkert og godt  på en herresko i tiden omkring 1720-50. Det er nyligt blevet pudset og poleret efter alle kunstens regler, men i spændets små gruber og skrammer kan patinaen, der engang dækkede hele overfladen stadig ses. Dette giver et mageløst flot farvespil, der klæder den ældgamle sten og giver smykket et fedt vintage look.

1700tallets spænde er påloddet en ring af messing der gør hele herligheden fingerbærende. Denne ring er af ny dato.

Ringstørrelsen er: 54,5 – 17,4 mm.

 

Udskriv den unikke historie om Stensikker

 

Se de unikke smykker før dine venner

Facebook